Prøv at forestille dig, at du arbejdede på en arbejdsplads, hvor der var sær-regler for dig - og muligvis en enkelt kollega eller to mere - som gjorde dit arbejde vanskeligere at udfører. Hvor specielt du havde nogle arbejdsopgaver, som du enten ikke måtte udføre eller som du ikke måtte udføre uden anden speciel kollega i ryggen til at kontrollere dit arbejde. Hvor du konstant ville blive mistænkeliggjort og ville blive holdt øje med. At du skulle tænke over din egen handling konstant i frygt for nogle ville mistænke dig for at bryde reglerne. Set ned på af folk, med mere...
Hvordan ville du have det med at arbejde under sådan nogle forhold? Frygteligt ikke?
Hvis du ikke havde læst overskriften, så havde alle sikkert været enig med mig i, at
ingen måtte arbejde under sådan nogle forhold. Men det sker desværre...
Jeg taler om mandlige pædagoger i institutionerne.Pædagoger som lever under pædofili mistænkelighed hver dag af både forældre, men også kollegaer. Som arbejder under sær-regler, hvor de ikke på have børnene på skødet, ikke må skifte ble alene, ikke må skifte børnenes tøj alene og som ikke må være alene i et rum med dem. Og meget andet! Som arbejder under ringere betingelser end kvinderne og lever under diskrimination på arbejdspladsen.
Og som kvindelig pædagog kan jeg sige følgende: De regler er umulige at arbejde under, ligegyldigt om man er mand eller kvinde!
Mandlige pædagoger får oftere mere i løn end de kvindelige pædagoger. Mange tror, det er fordi at det er svære at finde mandlige pædagoger end kvindelige, men det er faktisk ikke den største grund til lønforskellen. Mandlige pædagoger får mere i løn, da de lever under større risiko for falske beskyldninger og har et hårdere arbejdsmiljø end kvinderne. Jeg er feminist og jeg synes det er
helt fair, at mændene får mere løn under de forhold. Var forholdene ens, så synes jeg det skulle være ligeløn, men det er desværre ikke sådan. Ikke engang i de institutioner, hvor der ikke er sær-regler på grund af den større risiko for falske beskydninger, som de skal leve med hver dag. Mange kvinder bruger så mange kræfter på at kæmpe for ligestilling, men alligevel er der ikke ligestilling for mandlige pædagoger.
Derfor forstår jeg godt, hvorfor vi ikke har flere mandlige pædagoger i Danmark. Og kæmpe respekt til dem, som er det. Jeg ville ikke kunne leve under de vilkår.
For lige at komme med noget statistik:
Ja, en ud af ti pædofile arbejder med børn i form af stillinger, som f.eks. skolelærer, børnelæge eller pædagog. Men hvem siger de er mænd?
Godt nok, så er det kun hvert tredje pædofil, som er kvinde. Men statistikken ved de mandlige pædofile viser, at halvdelen af overgrebene sker af et familiemedlem eller en de har en privat relation til. Altså ikke faglig relation, som pædagoger jo er. Derudover ved vi, at det er færre end hver tyvende pædagog eller pædagogmedhjælper, som er en mand. Vi ved også at, de fleste overgreb, som sker ved kidnapning, sker af mænd.
Så skal der altså ikke den store hovedregning til, før resultatet viser, at der er lige antal eller flere kvindelige pædofile i institutionerne, end der er mandlige pædofile i institutionerne! Ironisk nok.
Hvorfor er det så præcist vi mistænkeligør og forskelbehandler mændene, når kvinderne laver ligeså mange, hvis ikke flere, overgreb? Alle mandlige pædagoger er ikke pædofile, for der er ligeså mange kvindelige pædofile.
Desuden er der noget som har undret mig enormt meget:
1. Hvordan kan man som forældre få sig til at aflevere ens barn i en institution, hvor de mistænker en pædagog for at kunne finde på at begå overgreb på deres barn?
Burde man ikke som forældre stole på det sted, hvor man aflevere sit barn. Jeg har ingen børn (
endnu). Men jeg ved da allerede nu at jeg ikke ville aflevere mine børn et sted, hvor jeg ikke stoler 100% på dem, som skal omgås mit barn mens jeg er væk. Man ville da heller ikke lade sit barn lege alene foran et hus, hvor der boede en tideligere pædofil dømt, bare fordi hans kone er hjemme? Alle har sagt til mig, at man bliver mere hys med at beskytte sine børn, når man faktisk får børn. Så jeg kan ikke forstå at forældrene ikke er mere hys med valget af institution - fremfor at være hys med hvordan pædagogerne skal arbejde i den vuggestue barnet er tilmeldt.
2. Hvordan kan man som leder i en institution få sig selv til at ansætte en kollega man ikke stoler 100% på?
Jeg forstår ikke hvordan man som leder i en institution ansætter en kollega, som man ikke stoler på. Det er da dårligt lederskab? Som leder skal man være 100% sikker på man har de rette ansatte til at udfører det job de er ansat til. Ellers skal der jo kursus eller fyring til, især når det handler om mennesker. Jeg ved godt man kan tag fejl, for det kan alle mennesker. Men alligevel! Dårlig arbejdsmiljø giver flere sygedage, hvilket koster ikke-udført arbejde i lønnings-kassen. Derudover er det ingen leder eller andre, som kan bilde mig ind, at det ikke koster i ressourcer at skulle have de kvindelige pædagoger til at holde øje med mændene. Ressourcerne ude i de pædagogiske institutioner er allerede hårdt presset og de ressourcer kunne bruges fornuftigt andre steder. I forhold til ressourcer og økonomi, så er det dyrt at have ansat en mand bare for at være rollemodel. Hvor meget rollemodel er han egentligt, hvis han skal undertrykkes? Skal vi lærer børnene, at det er okay at undertrykke mænd og at mænd er farlige at være alene med? Nej! Så heller nogle flere pædagoger til at holde øje med hinanden.
3. Hvem er den perverse? Den mandlige pædagog som sidder med et barn der græder og trøster det - eller personen som ser situationen som forkert?Min mening: Vedkommende som ser situationen som forkert! For i min verden så hænger en mænd og børn ikke sammen med noget seksuelt. De få gange jeg har hørt nogle sige noget ligende, har jeg haft lyst til at spørger dem: "
Øhmm er du ikke sikker på det er dig som er pædofil? For det er virkelig en frastødende pervers forestilling!". Jeg synes det er dybt forkert, at man overhovedet kan forestille sig noget seksuelt ved at se en mand tage sig af et barn. Hvis man har så nemt ved at koble ting sammen med noget seksuelt, så er man faktisk
pervers. Sådan helt seriøst, så har man personligheds trækket pervers. Altså at man er "
tilbøjelig til at afvige fra det normale eller naturlige på en frastødende eller nærmest sygelig måde, især med hensyn til seksualitet".
Jeg synes virkelig det siger mere om dem, som støtter op om pædofili-skrækken, end det rent faktisk siger om de mandlige pædagoger...
Det er uacceptabelt! Ligeså uacceptabelt det er, ligeså ulovligt er det heldigvis også. Det går imod ligestillingsloven.
Selvfølgelig skal vi have gjort noget imod pædofile overgreb! Ikke kun i institutionerne, men i hele samfundet. Men jeg mener ikke sær-regler og diskremisasion mod mandlige pædagoger er vejen til færre seksuelle overgreb på børn. Tværtimod. Faktisk hvis vi lader de mandlige pædagoger passe deres arbejde, så kan de bedre holde øje med vores børn. Både mod kollegaer og folk der kidnapper dem fra institutionen, men også bare generelt kan holde øje med om børnene har det godt. Jeg tror ihvertfald selv at en bedre løsning er en god fordeling af ressourcerne og bedre normering i institutionerne.
Desuden så tror jeg at hvis man er pædofil og vil begår et overgreb, så skal vedkommende nok forsøge på den ene eller anden måde alligevel. Og lige meget hvor meget man holder øje med en mandlig pædagog som faktisk er pædofil, så skal han nok få muligheden for at forsøge! Det samme gælder de kvindelige pædofile pædagoger.
Personligt så synes jeg mandlige pædagoger er de fedeste kollegaer! Jeg elsker at arbejde sammen med mænd og så er det ligegyldigt om det er vuggestue, børnehave eller speciel området. De er bedst til at samarbejde. Det er altid de mandlige pædagoger, som går forrest når det kommer til at tumle, spille bold, arbejde i træer og andre vilde aktiviteter. Det er altid dem som smider sig på gulvet sammen med børnene og fjoller allermest. Det er for det meste altid mandlige pædagoger, som ved en masse nørdede ting som børnene elsker. Mændene har bare nogle områder, hvor vi kvinder ikke kan følge med, og naturligvis også den anden vej.
Mandlige pædagoger er ligeså gode til omsorgsopgaverne, som de kvindelige er. Desuden så synes jeg det er sund for børnene at se en (maskulin) mand være omsorgsfuld. Og jeg synes det er "
kommunal" omsorgssvigt, at et barn ikke selv kan vælge hvem de vil søge trøst ved... Alle der arbejder med børn under 15 år skal vise en børneattest, så man kan slet ikke ansætte tideligere straffet pædofile.
Hvad kan man selv gøre for at stoppe dette vandvid?
Er du forældre til et barn i en institution med sær-regler for mandlige pædagoger, så sig fra overfor lederen. Fortæl at du ikke synes det er okay og at det er imod ligestillingsloven. Dette er vanskeligt, men træk dit barn ud af institutionen og find en ny. Uden børn, ingen institution.
Er du kollega eller en mandlig pædagog som lever under disse sær-regler, så er det faktisk dig der kan gøre mest. Sig fra overfor sær-regler og i værste fald så meld det til fagforeningen. Lad være med at reagere på pres fra forældre eller lederen. Måske kan mændene ikke få sig selv til at indberette det til fagforeningen i frygt for en fyring, men ellers kvinder, gør det for jeres kollega! Sig til fagforeningen at du ikke ønsker at arbejde under sådan nogle vilkår.
Er du leder i en institution med sær-regler, så få det afskaffet! Jeg synes hele mit indlæg har nok pointer til hvorfor...
For alle: Hvis vi skal ændre noget, så gør det en kæmpe forskel hvis vi dropper pædofili-skrækken og smider tankerne om at koble mænd og børn sammen med noget seksuelt! Personligt ville jeg aldrig sætte mine ben i en institution med sær-regler for mandlige pædagoger. Hverken som forældre eller som kollega. Det er noget som kan få mig til at skifte job eller skifte institution for mine børn. Faktisk så ville jeg med glæde tag imod en fyreseddel fra en arbejdsplads, hvor der foregik kønsdiskrimination. Eller dårligt arbejdsmiljø for den sags skyld. Ville slet ikke søge jobbet i første omgang, hvis jeg vidste det fandt sted på arbejdspladsen.
Jeg har også den holdning at faderen til mine børn gerne må bl.a. trøste børn, hjælpe børn i bad og skrifte ble på børn. Når jeg skriver børn mener jeg både vores, men også andres børn! For jeg mener, det er komplet idiotisk og egoistisk, at vælge at sætte børn til verden med en mand, som man mistænker for at være pædofil.
Jeg kunne sagtens havde skrevet
ad,
åh nej og
desværre rigtig meget i denne tekst. For pædofili er enormt frygteligt, et kæmpe tabu og noget som ikke burde ske i vores samfund. Det ødelægger nogle børns fremtid. Men det sker og vi skal have bekæmpet det. Men at sætte regler for mandlige pædagoger er ikke vejen. Det er kun vejen til et dårligt arbejdsmiljø, psykisk belastning for mænd og brud på menneske rettighederne.
Det blev godt nok et langt indlæg, men det er også et vigtigt emne!
Vær sød at del dette indlæg, så vi kan få mere fokus på mandlig pædagogers rettigheder og ligestilling!
