SUNDHED

OPSKRIFT: Vegetarisk farsbrød

I december-måned har jeg været helt vild med denne ret!
Faktisk var det hvad jeg fik til juleaften, hvor både min storebror og bedstefar var helt vilde med retten, så jeg har vidt lovet at sende dette link videre til dem. Den passer rigtig godt til julemad og er rigtig nem at lave (men lidt tidskrævende).

Du skal bruge:

▪ 1 pakke butterdej.
▪ 300 gram friske svampe (f.eks. champignon).
▪ 300 gram salatost (drænet vægt).
▪ 1½ dl havregryn.
▪ 2½ dl kogte brune ris (1 dl ukogt)
▪ 2 teske stærk sennep.
▪ 3 teske sojasauce.
▪ 2 løg.
▪ 3 fed hvidløg.
▪ 50 gram valnødder.
▪ 2 teske koriander (stødt)
▪ 2 teske røget paprika.
▪ 1 teske salt.
▪ 1 teske peber.

Fremgangsmåde:

Tip! Stil allerede nu salat osten til at dræne for vand.

1. Renegør og skær jord fra svampene. Hak dem i små stykker (minimum 1 cm tern) og steg sammen med presset hvidløg. Steg dem i 10-15 minutter.
Tip! Eventuelt lav punkt 2 og 3 imens du steger svampene.

2. Smuldr den drænede salatosten med en gaffel i en stor skål.

3. Tilsæt havregryn, kogteris, løg (skåret fint), sennep, sojasauce, koriander, røget paprika, salt og peber i skålen.

4. Bland svampende i skålen med de øvrige ingredienser.

5. Blend farsen godt igennem med en stavblender, så den får en fin hakket konsistens.

6. Finhak valnødderne til nærmest pulver (vi bruger en løghakker til det) og rør det godt sammen i farsen med en ske.

7. Lad farsen trække i 15 minutter. Tiden kan du bruge på at tænde ovnen på 220˚.

8. Pak farsen ind i butterdejen (brug nogle dråber vand til at lukke dejen sammen i overlapperne. Man kan pynte dejen med at skære små riller i den og pensle dejen med vand.

9. Bag nøddestegen i ovnen i 30-40 minutter indtil butterdejen bliver gylden.

Tip! Rødkål egner sig godt til retten - om det så er varmet rødkål eller en lækker rødkålssalat med klementin i. Hvis du vil lave nogle fine snit i dit farsbrød, så skær den med en brødkniv.


Allergi for nødder?:
Hvis man skulle have allergi for nødder eller hvis man bare ikke bryder sig om nødder kan man sagtens springe nødderne over. Vi putter nogengange fin revet gulerod i istedet.

Synes godt om

Kommentarer