Jeg har været bagud med alt omkring julen i år. Bagud med gave-indkøb, bagud med ønskeliste, bagud med julepyntning... suk. 😒 Normalt plejer jeg at være færdig før december med det hele, men tiden og økonomien har slet ikke været til det.
Det har virkelig været svært at komme på idéer til min juleønskeliste i år! Kender I det? Så det gør ikke noget hvis min familie er kreativ med gaverne i år, for jeg fik sådan set de fleste af de ting jeg ønskede mig i fødselsdagsgave tilbage i oktober. Jeg havde seriøst den bedste fødselsdag nogensinde i år!
Som noget lidt atypisk så ønsker jeg mig gavekort til H&M, Pieces og Veromoda, da jeg snart mangler bukser og mere trænings tøj som en del af et vægttab jeg er igang med. Jeg har besluttet mig, at når jeg er færdig med at tabe mig skal jeg forkæles med nye bukser. Det er det eneste tøjshopping jeg må lave i 2019. Normalt er jeg ikke typen, som ønsker mig gavekort eller giver gavekort i gave. Men hvad giver man hende, som har alt? Det eneste jeg faktisk føler jeg mangler i livet er at måtte male vores badeværelse grå (kom så King!) og at komme ud at se verden, men tror ikke nogen har råd til at give mig et fly i julegave! 😂
Ellers så ønsker jeg mig ikke noget særligt i år. Så kedelig er jeg! Selvom den der varmepude til at varme i microovnen og termokrus fra Ersa er fristende her i den kolde tid. Der er heldigvis 10 måneder til min fødselsdag og efter 10 måneder uden shopping, så må der være noget jeg ønsker mig til den tid! 😂
Jeg har fundet enkelte ting udover gavekort, som jeg ville blive rigtig glad for lå under juletræet juleaften. Jeg har virkelig været i tænkebox, da jeg har flere familiemedlemmer som heller ikke giver gavekort ud. Det her var altså det bedste jeg kunne komme med! Nu er citronen virkelig også presset! 🍋
(Link til produkterne ved at klikke på billedet).