LIFESTYLE, KÆRLIGHED

Jeg er panseksuel - derfor skilter jeg ikke det.

Jep, jeg er paksensuel. Hvis du tror dette er det store blogindlæg om at jeg springer ud, så kan du godt tro om igen. Det er old news og jeg har aldrig haft grund eller lyst til at springe ud. Jeg er som jeg er og kan folk ikke leve med det eller noget andet omkring mig, så skal de ikke være i mit liv. Punktum.
Jeg skilter ikke med det. Faktisk nævner jeg det kun for det meste, når jeg står i en debat omkring køn, hvor jeg begynder min indgangsvinkel med mit syn på hvad kærlighed er.

For lige at definere panseksuel citeret af mig: At være tiltrækkes af menneskets personlighed uanset køn, deriblandt ikke binære mand/kvinde køn, hvilket gør de skiller sig fra biseksuelle.

Jeg har fuld forståelse for nogle har behov eller grund til at springe ud af skabet, men jeg synes det er sørgeligt at vi i 2020 stadig ikke er længere end man ikke bare kan være sig selv fra start. At man ikke bare kan være andet end hetroseksuel (homo-, bi- eller en tredje type seksualitet). At det ikke bare kan være den naturlige del af ungdommen at udforske ens seksualitet. Især mænd er det et kæmpe tabu for, at være eller havde prøvet den anden side. Jeg kender et par mænd som har prøvet det, men som på ingen måde tør skilte med det. Jeg får ondt i hjertet, når jeg hører om unge fyrer som har overvejet selvmord hundrede gange før de vælger at springe ud.

Spørgsmål som jeg har fået i tidensløb.
Men! Så lad mig understrege at det ingen måde er på grund af tabuet eller fordomme, at jeg ikke skilter med at være panseksuel. Sandheden er det er fordi jeg har den holdning at min seksualitet ikke kommer andre ved end mig og min partner. Jeg hader at skulle svare på alle de spørgsmål der bliver stillet og her kommer nogle af dem jeg er blevet præsenteret for i tidens løb (af hetroseksuelle):

Hvordan har N det med du tænder på kvinder?:
Øhmm jeg tænder ikke på kvinder, imens jeg er forelsket i ham? Han har det by the way fint med jeg er panseksuel, for han tænker ikke over jeg ikke er heteroseksuel. 😅

Tænder du så på børn?:
Hell no! Fucking nej! Jeg tænder ikke på børn! Kæmpe forskel! Det kaldes pædofili og har intet med panseksualitet at gøre!
🤮

Tænder du så på alle?
Nej, jeg tænder ikke på alle! Panseksualitet har intet med polygami eller være alt elskende at gøre! 🤔

Ville du kunne have sex med transperson?:
Altså hvad rager det dig hvem jeg kunne have sex med?!
🤬

Når du er kærester med N er du jo vel heteroseksuel?
Det gør ikke mig til en anden seksualitet, at jeg har valgt at date en heteroseksuel mand. Jeg har ikke forelsket mig i ham på baggrund af hans køn, men på baggrund af han er den mest interessante menneske jeg nogensinde har mødt.
😪

Har du så nogensinde været forelsket i en veninde?
Nej! Du går vel heller ikke rundt at forelsker dig i alle af det modsatte køn? Har aldrig været forelsket i en veninde, for venskab og romantiske relationer er to vidt forskellige relations typer ifølge en panseksuel. Mine veninder er mine veninder og dem bliver jeg ikke kæreste med! ❤

Seksualitet er ikke en invitation til at bryde min intimegrænse.
Det er sådan nogle spørgsmål man får og jeg har fået langt værre spørgsmål end det. Jeg ved rigtig mange homoseksuelle bliver spurgt ind til hvordan de har sex og andre grænseoverskridende spørgsmål. Den klassiske spørgsmål homoseksuelle mænd får er hvorvidt de giver eller tager? Men hvad rager det dem om han er giver eller tager?! Hvad kan du bruge det til? Men hvornår har man nogensinde spurgt en heteroseksuel hvordan de har sex sammen med deres partner? Jeg er sikker på de fleste ville krybe væk fra én, hvis man begyndte at rode på deres privatliv.

Men fordi jeg ikke er heteroseksuel gør det mig ikke til en søgemaskine for information, hvor man gerne må spørger indenfor min private sfære. Det er en upassende adfærd, som på en eller anden måde er blevet normalt i samfundet, og der siger jeg nej tak til. Jeg har intet imod at snakke om min seksualitet, men ikke så længe det handler om mit eget privatliv. Hvad der sker imellem min partner og jeg bliver imellem min partner og jeg.

At holde ens seksualitet hemmeligt.
Det er lettere at holde sin seksualitet hemmeligt, når man som jeg er panseksuel i et heteroseksuelt forhold. Jeg forstår også godt man kan blive fristet til at holde det hemmeligt.
Det gør ondt i hjertet at se dem som enten ville ønske de kunne skjule deres valg af partner eller helt undertrykke deres seksualitet, fordi man ikke ønsker at andres syn på ens identitet kan bringe sig i ubehagelige situationer. I nogen tilfælde i farer. På grund af upassende adfærd fra andre.
Min mening er at seksualitet burde være noget der kun rager det individuelle menneske til at guide sig selv, samt rager dem vi lukker ind i vores intime sfære. Altså romantiske og seksuelle relationer. Kærlighed er kærlighed uanset køn. Det burde ikke rage andre at to mænd kysser hinanden på gaden end de to mænd der vælger nærværrende sammen. Hvis man ikke kan klare det syn, så har man et problem med et sygeligt normativ blik.

Man er så meget andet end sin seksualitet!
Dette skal man lige tænke over næste gang man render i et andet menneske, som måske skiller sig ud fra samfundsnormen. Man skal behandle mennesker på samme måde, som man selv ønsker andre behandler en på. Måske lige tænker over, hvorvidt det spørgsmål du har tænkt sig at spørger om bryder vedkommendes grænse. Alle mennesker, uanset seksualitet har forskellige grænser, så prøv lige at stikke en finger i jorden før du spørgløs.

Jeg er åben for at svare på spørgsmål omkring panseksualitet, men tænk lige over hvad du spørg mig om inden du trykker send. Hvis du ville blive stødt over din svigermor stillede dig samme spørgsmål, så skal du nok ikke trykke send. Ellers spørg en anden der er mere åben end mig. 😉

(Billedet er af en rigtig træt mig, som har været lukket inde i snart 3 uger på grund af Covid19-nedlukken)

Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229