FEMINISTME

Hormoner, spontane abort og min tydelige PMS.

Det er faktisk rigtig længe siden jeg tog den graviditets test og flere gange havde jeg faktisk besluttet mig, at jeg ikke ville dele det med nogen. Selvfølgelig udover N som var nede at købe testen for mig... Min menstruation var gået 8 dage over tid og jeg havde voldsomme ømme bryster, hvilket jeg ikke har oplevet siden jeg var teenager. Desuden følte jeg min krop reagerede meget mærkeligt og jeg nogle dage forinden døjet med meget kvalme. Så jeg var overbevist om jeg var gravid. Imens jeg ventede på resultatet ønskede jeg inderligt at testen viste negativ, men da de 3 minutter var gået og resultatet viste negativ blev jeg faktisk helt skuffet. Fordi inderst inde vil jeg jo gerne have en baby med N en dag.
To dage senere kom min menstruation.

Efter det har jeg så regnet ud, at grunden til min krop reagerede som den gjorde var, fordi jeg flere dage op til havde omgås to veninder som på daværende tidspunkt var gravid. Den ene fortalte det mig ugen efter min test, hvor den anden først selv fandt ud af det 14 dage efter...
Vores kvindelige kroppe retter sig efter vores flok. Jeg kan ikke sige det er derfor min menstruation blev forsinket eller om det var fordi den tilpassede sig kvinderne fra mit studie. Ihvertfald er det ved at være et år siden det skete...

Jeg kan ikke tåle prævention som indeholder hormoner, så jeg lever jo dagligt med den naturlige hormonbalance som folk på p-piller, mini-piller, p-stav, mm. ikke oplever på samme måde. Derfor oplever jeg også hvordan jeg bliver påvirket af andre kvinders hormoner omkring mig.
Derfor kan jeg mærke, når jeg får min æggeløsning. Jeg kan mærke en time før min menstruation går i gang. Især på min adfærd kan tre dage op til menstruation mærke en markant ændring, hvilket i daglig tale hedder PMS. Yep, i'm a PMS girl!

Tre dage før og tre dage under min menstruation bliver jeg let til tårer. Faktisk så sætter jeg mig til at stortude over ingenting og jeg bliver lette såret og rørt ting. Så begynder jeg at spise alt muligt mærkeligt. F.eks. en gang havde jeg lyst til at spise ristet løg med en ske. En anden fik jeg en forstyrrende lyst til cookies og det skulle være dem fra lidl! Og da vi var i Paris fik jeg en forstyrrende lyst skinke.

Det eneste jeg kan tåle er nogle mini-piller, som langt fra er sikre for mig alligevel. Så jeg bruger hormonfri prævention og har gjort det i flere år efterhånden.

For mange år siden, lang tid før jeg overhovedet blev kærester med N, har jeg muligvis været gravid på p-stav.
Grunden til jeg siger måske er fordi jeg aldrig nåede at få taget en test, som kunne bruges til noget. Jeg var i et rigtig dårligt forhold på det tidspunkt, så jeg fortalte det hellere ikke til min daværende kæreste. Det er selvfølgelig ikke okay at holde en graviditet hemmelig for en kæreste, men jeg var ung og han havde altid sagt at blev jeg gravid gik han fra mig. Så havde ikke nok tillid til at dele det med ham.
Det var ikke fordi jeg mistænkte jeg var gravid, fordi på grund af hormonerne fra p-staven gik der alligevel flere måneder imellem jeg fik menstruation. Det eneste tegn der var på graviditet var den her fornemmelse, den samme som jeg følte ved at omgås mine gravide veninder. Hvor jeg følte min krop reagerede mærkeligt og jeg havde desuden kvalme hele tiden.
Der skete så det jeg fik en voldsom blødning, som jeg aldrig har før eller siden oplevet ligende. Det skete endda et uheldigt sted, som er en traume for mig i sig selv... så det taler jeg ikke om.
Ihvertfald endte jeg på et toilet, hvor jeg så det som lignede en klump væv, der var kommet ud af mig. Den var nok 1½-2 cm stor... Jeg kan huske jeg havde smerter, men kan ikke huske hvor voldsomme de var. Fordi jeg allerede havde en fornemmelse af hvad det var (moder-instinktet måske?) undersøgte jeg det nærmer, og efter en hurtig google undersøgelse kunne jeg godt regne ud det højst sandsynligt var et baby-foster.
Det gik rigtig stærkt med at komme hjem, hvor jeg havde en graviditets test liggende i forvejen. Resultatet var svagt positivt.... dagen efter ringede jeg til lægen og først en uge senere, hvor smerterne og blodet var stoppet blev jeg tjekket. Lægens graviditets test sagde negativ og det hele så fint ud ved den gynækologiske undersøgelse. Så man kunne hverken be- eller afkræfte om jeg havde været gravid, men man kunne bekræfte jeg ikke var gravid længere.
Jeg er ret overbevist om det var en blanding af stress og hormoner fra min p-stav, som gjorde jeg tabte barnet. Selvom jeg var rigtig ked af at gå igennem oplevelsen, især på egen hånd, så ved jeg ikke om jeg ville havde beholdt barnet alligevel. Det var bedst for barnet og for mig at det ikke kom til verden. Barnet ville være blevet født ind i en hård tilværelse og det ønsker jeg ikke for nogen børn.

I al den tid gik jeg med det alene for både veninder og familie. Min eks har aldrig fået det at vide. Fordi en nær veninde gennemgik en abort nogle uger forinden og havde en masse grimme oplevelser af det, så valgte jeg at holde det helt for mig selv dengang. I frygt for jeg også skulle støde ind i idioter som ikke kender forskellen på spontan-, medicinsk og kirurgisk abort. Frygt for at sårer min veninde. Senere har jeg både delt oplevelsen for nogle veninder og familiemedlemmer. I situationen kunne jeg havde brugt dem som støtte og det fortryder jeg nu.

Og for lige at understrege det for de uvidne:
Spontan abort: Man har ikke selv igangsat aborten og taber barnet fordi ens egen krop udstøder fosteret.
Medicinsk abort: Man har selv valgt at igangsætte aborten og gennem medicin taber man barnet på samme måde som en spontan abort. Fordelen er det er mindre risikofyldt end den kirurgiske abort og ulempen er man gennemgår hele aborten med hvad der følger af smerter, blod og væv.
Kirugisk abort: Man har selv valgt at igangsætte aborten og gennem en operation med bedøvelse skraber lægerne fosteret og vævet ud igennem skeden. Fordelen er så man ikke ser foster og vævet blive fjernet, men ulempen er så også det er mere risikofyldt med komplikationer som underlivs betændelse, hul på livmoderen, infektioner og risiko for at man ikke fik alt med og derfor må gennemgå endnu en operation.

Min kvindelighed kan godt bærer at indrømme jeg muligvis har været igennem en spontan abort. Det er frygteligt at tænke på at i andre lande bliver kvinder dømt til døden, hvis de taber et ufødt barn. Man siger at være sjette danske kvinde oplever en spontan abort, og det er uden de uregistrerede spontane aborter hvor kvinden ikke opdager graviditeten.

Nu håber jeg at ved at dele min historie, så er der flere piger og kvinder som får viden omkring aborter. I håb om flere får snakket åben om det, fordi så mange der går igennem det alene. Et tabu bliver brugt, hvis man får italersat det. 👣

Synes godt om

Kommentarer