LIFESTYLE

Beklager, men tak Covid19.

Der er ikke mange ting, som man kan takke Covid19 for. Hurtigt vil jeg understrege, at listen over positive- og negative ting ved Covid19 er meget tung over på den negative side. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

De sidste par uger har jeg været tvunget til at kun være mig og bruge tid på mig. 2019 var på ingen måde mit år og jeg har åbenbart haft brug for isolationen til at finde mig selv igen. De første par uger af ned-lukningen var der kaos, men nu hvor jeg har indfundet mig med roen og tilværelse. Jeg har det faktisk godt nu.
Det er som om at den seneste måned har jeg nået mere end jeg har kunne nå de seneste 2½ år. Pludselig har jeg fået tid til at fordybe mig i interesser, som jeg ikke har haft tid til at dyrke i årevis. Der har været tid og overskud. Jeg er på et musikalsk-valgfag som en del af min bachelor-uddannelse, så jeg har genoptaget klaverspillet og er begyndt at spille guitar (min kæreste tager musik i ørene, når jeg finder guitaren frem). Hvor jeg de sidste 2½ år ikke har fået skrevet en eneste sang, så har jeg den sidste måned fået skrevet tre sange og endda indspillet en. Jeg har fået heklet en masse og er endda snart færdig med et projekt som har været under vejs i årevis. Jeg har fået lavet haven fin og har kunne kaste mig ud i endnu et planteprojekt. Nemlig et citrontræ. Bålpladsen har været tændt tre gange under denne nedlukning.
Både min computer og kamera har brug for en tur på værkstedet og havde det været for 3 måneder siden havde jeg nok sat mig ned at tude over det, men fordi jeg har så meget ro og overskud, så har jeg taget det med ophøjet ro.

På trods af jeg frygter for det her Covid19 rammer nogle af mine kære, så får jeg en masse ud af isolationen og den samfunds ro der er kommet som følge. Selvfølgelig ser jeg frem til at samfundet åbner op, men faktisk håber jeg ikke at samfundet åbner mere op end vi bibeholder den samfunds ro. At alting ikke skal gå så skide stærkt, så man slet ikke når at fordybe sig i nuet.

Der har været stille på bloggen de sidste par uger, fordi jeg har været i flow med så mange andre ting i mit liv. Derudover er mit blogger netværk Nouw igang med en masse opdateringer af platformen, min computer kæmper en sej kamp mod skærmnedbrud og vi kæmper herhjemme for at få internet, som gør at det godt kan være lidt mere besværligt at lave et indlæg, så jeg vil hellere vente til elektronikken spiller herhjemme igen. Jeg elsker stadig at blogge, men tiden passer bare bedre til andre ting.
Faktisk går jeg med overvejelserne om at starte op på youtube igen, hvor det som holder mig tilbage er at jeg har rigtig svært ved mit eget selv-billede og har svært ved at modtage kritik, som desværre er en stor del af youtube-miljøet. De største kritikkere finder man på youtube.

Men pas godt på jer selv! Og rigtig god weekend herfra. 🖤

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229