År 2019 der gik og forventninger til det nye årti.

2019 - på mange måder et lorte år og på andre måder et fantastisk år!
Året startede med jeg blev uddannet fitnessinstruktør og har hele året arbejdet som instruktør i en forenings fitnesscenter 2 timer i ugen. Noget som jeg bruger til at opbygge min ressourcekapital og noget som ikke kan sammenlignes med arbejde, fordi jeg ser det mere som en hobby for mig. Senere fik jeg også lov til at uddanne mig senior-fitnessinstruktør, så jeg føler egentligt jeg har en god grunduddannelse som fitnessinstruktør.

Så har jeg brug rigtig mange timer i starten af året ved en psykiater og hvor jeg fik mit handicaptillæg på uddannelsen. Jeg har brugt rigtig mange kræfter på at være bange for om jeg var "syg nok" til handicaptillæg (hvilket jeg har erfaret efterhånden er et kæmpe issuse for flere til at søge muligheden, hvis de har brug for det!). Det har gjort jeg har bedre økonomi til medicin og forebyggende behandlinger under min uddannelse, samt koncentrer mig om mit studie.

Min sarkoidose blussede op igen, min akillessene har været betændt og i efteråret begyndte jeg at få det dårligt, som muligvis har været en mindre depression. Mit helbred har generelt været elendigt og jeg er da også gået ind i det nye år med en forkølelse...

En af de store ting jeg valgte i 2019 var at blive vegetar. Der kommer et indlæg der fortæller mere om det senere, men efter at have levet som flexitar i nogle år har jeg valgt helt at fravælge kød. Jeg har både haft min første jul og første nytår som vegetar og savner jeg kød? Nej!

Noget af det som fylder mest positivt i 2019 er de dates jeg har været på med min kæreste. Af de bedste var der vores 2 årsdag i Aarhus og så var vi på weekend-ophold i Hamborg her i december. Men vi har også været på små dates i Herning eller i den lokale biograf. Min kæreste er ikke kun min kæreste, men også en af mine bedste venner.

Generelt har en af de store nedture i 2019 været jeg har brugt for meget af min tid på nogle menneske, som gjorde mig ked af det fremfor at få mig til at smile. Folk som udnyttede mig eller sårede mig bevidst. Fremfor at bruge tiden på nogle som gør mig glad og som jeg kan give ligeså meget tilbage.
Sådan har det været fra start til slut... men det shit slutter nu!

Det kommende årti skal blive godt - men bliver en udfordring for mig.
Jeg har faktisk sagt flere gange i det seneste årti (10'erne), at jeg ville træne mig op til at gennemfører BMW Berlin Marathon. Men jeg er faktisk kommet frem til at med mine akilesener kommer det aldrig til at ske! Flere har sagt til mig, at jeg brude ligge mig under kniven istedet at gå med smerter, men tanken skræmmer mig. Så vil jeg faktisk hellere droppe løb og begynde at svømme istedet.

Den seneste tid har jeg været mere åben om min dødsangst og jo tættere jeg kommer på 30 år, jo svære bliver det egentligt. Min mor var jo 30 år, da hun døde og den frygt sidder i mig. Faktisk ved jeg den også sidder i en af mine søskende, så jeg tror det er en naturlig reaktion til at miste sin mor som barn.
Så lige nu vil jeg faktisk bare sætte pris på at blive ældre end 30 år og prøve at nyde livet fra nu og til jeg bliver 35 år. Jeg har en følelse af at når jeg bliver 35 år, så har jeg ligesom "overlevet" min frygt. Det er faktisk mit største ønske for det nye årti.

Men jeg har også andre drømme end bare at blive 35 år. Herefter følger drømmen om at kunne blive blogger og forfatter, som jeg vil fokusere mere på i de kommende år. Og lige i hælende på den drøm kommer min kandidat på DPU, Aarhus Universitet. Det er faktisk de to ting som står ret højt på min liste over mine drømme i 20'erne.
Selvfølgelig ser jeg også drømmen om eget hus og stifte familie i dette årti, men jeg tør simpelthen ikke sige hvornår og hvorledes endnu. Jeg tænker stadig at jeg vil være ældre og færdiguddannet, før jeg overhovedet vil overveje det. Hvis det ikke sker i 20'erne. så tror jeg simpelthen ikke det kommer til at ske. Simpel is that!

Men jeg kommer til at gå efter at 20'erne bliver mit årti, hvor mange af mine mål og drømme bliver udlevet. Og lad dette årti blive mere klimavenligt og bærerdygtigt!

Et skridt af gangen - Hvad skal der ske i 2020?
Sidste år (2019) satte jeg mig nogle mål ud fra tre billeder, som jeg havde sat følelser på:

▪ Følelsen af at elske sin krop.
▪ Følelsen af selvrealisering.
▪ Følelsen af indre ro.
... og jeg har ikke opnået en eneste af tingene.

Så mine mål tager jeg med videre i 2020, hvor jeg vil gå efter at opnå disse ting. Et skridt af gangen og med den viden jeg fik i 2019 vil jeg sparke røv på 20'erne.
Det jeg drømmer og glæder mig mest til i 2020 er min og King's julegave til hinanden, hvor vi skal til London i foråret. Planen er vi skal besøge Big Ben, Hyde Park, Harry Potter Studio, London Eye, Tower Bridge og Buckingham Palace.

Bloggen har stået meget stille i 2019, hvilket har været en kæmpe ærgelse og skuffelse for mig. Jeg elsker at blogge og var også gået igang med youtube, men 2019 har bare været et virkelig hårdt år. Så de første par måneder vil jeg bruge på at komme op igen og så regner jeg med et sted i foråret skulle jeg gerne være fuldstændig tilbage. Både på bloggen, youtube og instagram. Ihvertfald ifølge men udarbejdet blogger strategi.

Jeg vil tilbage til min trænings rutine og så har jeg sagt at jeg de første 100 dage i 2020 vil tag et sukker-stop. Altså en #100dageschallenge igen! Målet er ikke vægttab (selvom det ikke ville gøre mig noget), men at få et sundt mentalt helbred. Derfor har jeg også valgt at jeg vil igang med psykologibehandling igen - fordi jeg føler at jeg er kommet til et punkt i livet, hvor jeg har brug for at få bearbejdet nogle ting, som jeg ikke var klar til at bearbejde før.

Jeg håber I har haft et fantastisk nytår og er kommet godt ind i det nye årti. Hvis I har lyst til at følge med på bloggen kan I finde mig på bloglovin' og facebook! 📱

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229