LIFESTYLE, FEMINISTME

Afklaring på fremtiden: Hvad vil jeg læse på kandidaten?

Jeg har i mange år sagt at mit drømme studie var pædagogisk psykologi, men efter jeg var til åbenthus på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse fik jeg faktisk ændret retning. Lysten til at fordybe mig i køn og seksualitet har været drivkraften til at skulle læse en kandidatuddannelse, men jeg har hele tiden haft tanke på det indre i mennesket. Men efter jeg besøgte skolen og hørte om de forskellige retning blev jeg hook på pædagogisk sociologi - altså hvad sker der i sammenhængen mellem mennesker? For vi ved jo godt det er det omliggende som påvirker mennesket forståelse af dem selv og samfundet har en stor betydning for den feministiske virke.
Beslutningen blev egentligt truffet på baggrund af dialogen med de studerende, som stod ved de forskellige borde nede i indgangs hallen. Jeg fald i snak med en kvinde fra pædagogisk sociologi, som solgte hendes studie rigtig rigtig godt. Hun fik bekræftet mig i min tanke omkring hvordan man kobler køns videnskab og pædagogisk sociologi sammen, og fik faktisk udfordret mig med nogle spørgsmål omkring køn som jeg havde svært ved at svare på. Hvilket aldrig sker!
Da jeg kom til bordet med nogle mænd fra pædagogisk psykologi blev jeg faktisk skuffet over studiet. Jeg prøvede at gå i dialog omkring køn og pædagogisk psykologi - og selvom jeg faktisk kan se en sammenkobling mellem dette, så fik de psykologi-studrende egentligt svaret det måske ikke var det rigtige studie for mig at søge. Godt nok studere man det mennesket's indre, men det kommer langt fra de ting jeg undre mig over omkring køn. Det slog mig lidt hen...

Oplæg omkring pædagogisk psykologi og pædagogisk sociologi.
De oplæg der var omkring studierne var for mig ikke en øjenåbner, men var faktisk med til at gøre mig i tvivl om hvorvidt jeg var i den rigtige retning i forhold til karriere. Et er mig og José kom skide forsent til oplægget omkring pædagogisk sociologi, men noget andet er at oplægsholderen ikke fik solgt studiet særlig godt. Hun fortalte at studiet var meget matematisk, og med min talblindhed følte jeg lidt en drøm blev slukket. Så efterfølgende var jeg nede ved bordene igen at snakke med en mandlig studerende fra pædagogisk sociologi, som beroligede mig med at det ikke ville være en udfordring for mig. Min talblindhed gør jo kun at jeg ikke kan sige talene, men da der kun er to mundtlige eksamener, så vil det ikke blive en udfordring for mig. Derudover er der ikke så meget tal, som oplægsholderen fik beskrevet.
Pædagogisk psykologi oplægget var rigtig godt, men jeg kunne godt mærke at det studie ikke ville give mig mulighed for den fordybelse jeg ønsker. Så selvom jeg lige nu har skiftet drømme-studie, så har jeg stadig et helt år til at træffe beslutningen hvilken retning. Det er jo stadig det samme jeg vil fordybe mig i, hvilket ikke har ændret sig overhovedet, hvilket jeg tænker er det vigtigste ved at tag en kandidatuddannelse på DPU. Så jeg forventer også at tag til åbenhus næste år samt få snakket med min studievejleder på VIA University College, hvor det for alvor går løs med ansøgnings processen.

Entrepenørskabet er stadig den samme.
Det betyder dog ikke, at jeg har ændret min drøm og virksomheds idé for fremtiden. (Det betyder heller ikke jeg endnu vil afslører min virksomheds idé.) Det er stadig den samme retning jeg vil arbejde med bagefter, men det er bare en anden professionel viden der kommer til at ligge som grobund for min virksomhed. Faktisk er jeg kommet tættere på den faglighed jeg ønsker at arbejde med fremover.
Jeg tror faktisk det er meget normalt, når man kaster sig ud i entrepenørnskab indenfor den pædagogiske branche at man selv bliver nødt til at tænke ud af boksen og indhente den viden man ønsker udover ens profession. Så jeg skal helt klart have taget nogle kursuser de næste par år, så jeg kan blive klar til at være selvstændig. Jeg kan ikke bare tag en kandidatuddannelse og så åbne en praksis op direkte efterfølgende. Det kræver kompetencer og udvikling udover hvad man får på universitetet. Med en titel som Can. Pæd. Sociologi får man ikke en direkte dør til et job, men man får en hel elevator, hvor man selv skal være hvilken etage man vil tag og hvilken dør på etagen man vil gå ind af. Derfor er videre uddannelse vigtigt om jeg så tog pædagogisk psykologi eller pædagogisk sociologi.

Hvordan vil dette påvirke bloggen i fremtiden?
Et spørgsmål jeg kom til at stille mig selv under et af de
oplæg jeg var til var hvordan videreuddannelse vil påvirke bloggen i fremtiden. Fordi i mit virke som pædagogisk assistent og pædagogstuderende har jeg jo en hel kategori med pædagogik, som mange pædagoger, pædagogstuderende og forældre læser flittig med på. Når jeg kommer til at læse en kandidat med specifikt køn vil dette jo stadig påvirker bloggen, da dette jo påvirker mit personlige virke.
Jeg kan berolige med intet bliver slettet, men jeg tror med tiden at kategorien vil udvikle sig til et breder felt end kun institutions livet. Måske endda omdøbt med tiden, men jeg vil stadig skrive om børn især de helt små. Jeg er jo pædagog uanset om jeg får en kandidat eller ej. Mit bedste bud er jeg vil skrive mere samfundsmæssig omkring hvordan helheden som børne-gruppe påvirker de enkelte børn. Ellers vil alt være det samme.

Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229